Når samarbejdet imellem behandler, hest, rytter og træner giver pote… eller hov.. Som konkurrencerytter er det absolut afgørende, at der er styr på balancen i træningsintensiteten og restitutionen imellem stævnerne.
Trænes der for lidt,- eller forkert mister hesten smidigheden og styrken, hvilket øger belastningen på sener og led. Trænes der for meget,- eller forkert nedbrydes muskelvævet og bindevævet bliver stramt, -hvilket også øger belastningen på sener og led. Din heste-behandlers fornemmeste opgave er klart, at kunne guide dig i, hvornår du med fordel kan skrue op for træningen og ned for træningen. Intervaltræning og konditionstræning er en vigtig medspiller uanset, hvilken disciplin du som konkurrence-rytter har. Ærligheden og åbenheden i samarbejdet er alfa og omega for et spændende samarbejde.
Personligt er jeg virkelig beæret over de fantastiske heste og selvfølgelig deres mennesker, som har inviteret mig ind i deres liv. Seneste fantastiske resultat for et super spændende samarbejde er med Michelle Lauridsen og springhesten Lorenz som lige har haft årsdag. Næste milepæl er ECCO FEI World Championships Herning, hvor jeg vil stå til rådighed torsdag til søndag for nye og gamle klienter.
De bedste energier til jer der vil jeres heste det bedste
Christina Young